Michael Hein ny juridisk chef i Vejle

 
 
 
 

Vejle Kommune har ansat Michael Hein Petersen som ny juridisk chef.

 
 
 
 
Michael Hein.jpg
 
 
 
 

Med Michael Hein Petersen får Vejle Kommune en erfaren leder med en meget bred juridisk baggrund.

Han har været byrådssekretær i Vejle Kommune siden 2020, og inden da var han stabschef i Fyns Politi og koncernchef i Kerteminde Kommune. Han var også i en årrække ansat i Odense Kommune, hvor han havde så forskellige job som juridisk chef, arbejdsmarkedschef og konstitueret adm. direktør. Den nye juridiske chef har også erfaringer fra advokatvirksomhed og domstolene.
 

Michael Hein Petersen er cand. jur. fra Århus Universitet og har en Master of Public Management og er Eksamineret Forhandler.
 

Som juridisk chef skal Michael Hein Petersen rådgive og understøtte byråd, borgmester, kommunaldirektør og kommunens øverste ledelse og samtidig lede Juridisk Kontor og bl.a. understøtte kommunens juridiske netværk.

Kommunaldirektør Niels Ågesen er glad for, at et enigt ansættelsesudvalg har ansat Michael som ny juridisk chef. Med Michael Hein Petersen får vi en meget kompetent og erfaren chef og juridisk rådgiver, og jeg glæder mig til det videre samarbejde, understreger Niels Ågesen.

 

I sit nye job bliver Michael chef for 12 ansatte i Juridisk Kontor, som ændrer navn til Jura, når han tiltræder sit nye job 1. august.
 

Michael Hein Petersen bor i Odense, er gift og far til to voksne børn.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Kommunaldirektør Niels Ågesen, tlf. 20 45 25 33

Michael Hein Petersen, ny juridisk chef, tlf. 21 31 84 75