Guide til 12 arkitektoniske perler

 
 
 
 

En ny arkitekturguide er landet i Vejle. Guiden viser vej til 12 arkitektoniske perler i byen.

 
 
 
 
Arkitektur 1.jpg

Den nye Arkitekturguide kan findes hos Visit Vejle, i Servicecentret hos Teknik & Miljø, i Spinderihallerne og på udvalgte hoteller i midtbyen.

 
Arkitektur 2.jpg

Guiden indeholder beskrivelser og billeder til i alt 12 arkitektoniske perler. Guiden kan bruges både til fods og på cykel.

 
 
 
 

Skyttehushaven, Spinderihallerne, Fjordenhus og Den Flydende Kajakklub. Blot nogle af de i alt 12 arkitektoniske perler i Vejle midtby, som Vejle Kommune netop har lavet en turguide til.

 

Tag gæsterne med på tur

- Vi har så mange smukke bygninger og åbne rum i Vejle midtby, og hvis man leder efter en god oplevelse enten på cykel eller til fods alene, sammen med familien eller gæster udefra, så kan jeg kun anbefale guiden. Jeg har selv taget den på cykel sammen med en række borgere og politikere tidligere på sommeren. Det var en rigtig fin tur, siger Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune, der forventer, at der bliver arrangeret flere ture på den anden side af sommerferien.

 

En fysisk guide til gemmerne

Turguiden er udmøntet af Vejle Kommunes arkitekturpolitik og er et godt, gammeldags analogt kort, som bl.a. kan hentes hos Visit Vejle, i Servicecentret hos Teknik & Miljø på Kirketorvet, i Spinderihallerne og hos nogle af byens hoteller.

I alt 12 perler er udvalgt, som alle er illustreret med foto og en kort beskrivelse på både dansk og engelsk.

Turen kan både tages til fods og på cykel, og man kan vælge at dele den op over flere ture.

Hold øje med Vejle Kommunes sociale medier efter sommerferien for nye guidede cykelture.

 

De 12 arkitektoniske perler

  1. Fjordenhus
  2. Bølgen
  3. Den Flydende Kajakklub
  4. Havnebo
  5. Skyttehushaven
  6. Teknik & Miljø
  7. Rådhustorvet
  8. Mariaparken
  9. Vejle Kunstmuseum
  10. Spinderihallerne
  11. Kræftpatienternes Hus
  12. Parkeringshus Vejle Sygehus

Arkitekturguiden ligger også på Vejle Kommunes hjemmeside. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune, tlf. 20 33 94 68