Pressemeddelelse
6. december 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fond uddeler legater til værdigt trængende

 
 
 
 

56 værdigt trængende modtager i denne tid legater a 500 kr. fra Vejle Kommunes legatfond.

 
 
 
 
500 kroner

Legatfonden uddeler igen i år legater a 500 kr.

 
 
 
 

Den 1. november var der deadline for ansøgninger til Vejle Kommunes Legatfond, som igen i år uddeler afkastet af sine midler til værdigt trængende borgere. Fonden har 28.000 kr. at gøre godt med, og det betyder, at 56 af de 70 ansøgere vil modtage 500 kr. hver i den kommende tid.

 

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) og Søren Peschardt (S) sidder begge i fondens tre mand store bestyrelse, og de fortæller samstemmende, at det har været en svær opgave at vurdere, hvem der skal tilgodeses. Man har dog valgt at lægge særlig vægt på at prioritere ansøgere med mindreårige børn, der har det særligt vanskeligt økonomisk.

 

Bestyrelsen håber, at pengene kan gøre en forskel, selvom det ikke er et stort beløb der er tale om. Den sender samtidig en tak, til de mennesker der, i tidens løb, har stiftet de forskellige legater, som siden 2013 har været samlet i Vejle Kommunes Legatfond.

 

Fakta

- I 2013 blev en række legater sammenlagt under Vejle Kommunes Legatfond.

- Det er Vejle Kommunes økonomiudvalg, som udpeger bestyrelsen.

- Bestyrelsesarbejdet i legatfonden er ulønnet.

- Fondens samlede midler er på ca. 1,2 millioner kr., og det er afkastet af dem, der bliver uddelt i form af legater.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) - 20 16 32 14 - jeech@vejle.dk

Søren Peschardt (S) - 51 50 84 63 - sopes@vejle.dk