Introduktionskurser til MitID i centerbyer

 
 
 
 

Frem mod 30. juni 2022 skal alle borgere overgå til MitID. Mange oplever at have brug for hjælp til overgangen, og derfor tilbyder Vejle Bibliotekerne nu MitID-introduktionskurser i alle centerbyer.    

 
 
 
 
MitID logo.jpg
 
 
 
 

Mange borgere får i disse dage besked fra deres bank om, at det er tid til at skifte til MitID. Men overgangen kan virke uoverskuelig og mange har brug for hjælp for at komme godt i gang med MitID.

 

Derfor tilbyder Vejle Bibliotekerne nu introduktionskurser til MitID i hhv. Vejle, Jelling, Give, Egtved og Børkop.

 

- Borgerservice oplever lige nu et massivt pres på antallet af henvendelser omkring MitID. Derfor håber vi, at introduktionskurset kan hjælpe flere borgere med hjælp til, hvordan de overgår til MitID, siger Mette Høxbro, bibliotekschef i Vejle Kommune.

 

I løbet af introduktionskurset får borgerne et overblik over processen samt tips til, hvordan de bedst får startet på MitID.

 

Der er plads til spørgsmål og konkret hjælp inden for kursets tidsramme. Arrangøren af kurset kan dog ikke gå ind og oprette borgerne på MitID på deres vegne, da der er tale om håndtering af personfølsomme oplysninger. Har man brug for hjælp til at udfylde personlige oplysninger eller lignende, skal man fortsat bestille tid i Borgerservice.

 

MitID er dit kommende bevis for, hvem du er, når du logger ind på fx din netbank eller borger.dk, godkender handlinger eller har brug for at skrive under digitalt.

 

Alle med NemID skal have MitID inden fristen 30. juni 2022.

 

MitID-introduktionskurser

 

·       Vejle Bibliotek: 21. april fra kl. 13.00-15.00

·       Jelling Bibliotek, Byens Hus: 26. april fra kl. 10.00-13.00

·       Give Bibliotek, Huset: 3. maj fra kl. 10.00-13.00

·       Egtved Bibliotek, Roberthus: 5. maj fra kl. 14.00-17.00

·       Børkop Bibliotek, MarKant: 17. maj fra kl. 10.00-13.00

 

Læs mere på www.vejlebib.dk/arrangementer

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Mette Høxbro, tlf. 24 98 51 77