Pressemeddelelse
18. februar 2020
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gratis foredrag med hjernen i fokus

 
 
 
 

Bliv klogere på hjernen og hvordan man kommer videre efter en skade, når der er åbent arrangement i Sundhedshus Vejle. Det sker den 10. marts fra kl. 16 - 19 under Hjerneugen 2020. Der er ingen tilmelding, så kom i god tid, hvis du vil være sikker på en plads

 
 
 
 
 
 
 
 

Hvad er hjernetræthed og hvordan kan du tackle den? Det kan du få mere at vide om, når der er foredrag i Sundhedshuset. Du kan også høre, hvordan Anne-Sophie Schmidt lærte at leve med usynlige handicaps eller få Helle Arndts personlige beretning om, hvordan småbørnsfamiliens liv blev vendt op og ned i et splitsekund, da hendes mand fik et slagtilfælde.


Ramt men robust
Søren og Jens får en blodprop det samme sted i hjernen. Alligevel er der stor forskel på, hvordan de kommer sig efter skaden. Hvorfor er der den forskel? Det kan du høre mere om i foredraget "Ramt med robust" med neuropsykolog Camilla Kiib.
 

Mellem foredragene er der god inspiration at hente i Sundhedshusets foyer. Her har patientforeninger, Foreningernes Hus, Idræt for alle, privatpraktiserende fysioterapeuter og Vejle Kommune stande.

Du kan selv tage en madpakke med eller bestille en pose med sandwich, kildevand og frisk frugt til 75 kr. på www.dgihusetvejle.nemtilmeld.dk/555

Læs mere om dagen på www.vejle.dk/hjerneuge
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Henriette Lund Kristensen, hjerneskadekoordinator, mobil 29 36 30 42, e-mail henlk@vejle.dk

Heidi Schrøder, hjerneskadekoordinator, mobil 24 92 84 62, e-mail heisc@vejle.dk