Pressemeddelelse
11. februar 2021
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Egtved Skole styrker elevernes teknologiforståelse

 
 
 
 

Egtved Skole har sammen med 45 andre folkeskoler i Danmark været med i et forsøg om børn og unges teknologiforståelse. Børne- og Familieudvalget har nu besluttet, at Egtved Skole kan få lov at fortsætte i forsøget til og med skoleåret 2022/23, hvilket vækker stor begejstring på skolen.

 
 
 
 
Teknologiforståelse PM.jpg
 
 
 
 

I Undervisningsministeriets forsøg, der handler om børn og unges teknologiforståelse, har Egtved Skole, sammen med 45 andre folkeskoler i Danmark, været med til at teste, hvordan nye digitale teknologier fungerer, og hvordan eleverne selv kan være med til at designe sådanne. Nu forlænger Undervisningsministeriet forsøget til og med skoleåret 2022/23, og Børne- og Familieudvalget har i den forbindelse besluttet, at skolen kan fortsætte med at deltage i forsøget.

 

Egtved Skole har allerede nu fået mange gode erfaringer med at arbejdes med teknologiforståelse, som de glæder sig til at arbejde videre med. Det fortæller Tomas Dahl, der er afdelingsleder og koordinerer forsøget på Egtved skole:

 

- Det har været en stor succes på skolen, og vi har elever i 1.-3. årgang, der selvsikkert anvender forskellige teknologier, bygger robotter, koder og programmerer spil. Eleverne lærer også at forholde sig kritisk til sociale medier, være bevidste brugere af teknologierne, at arbejde med designprocesser og det der ligger bag forskellige teknologier.

Skolen har i forsøgsperioden fået uddannet fire medarbejdere, både lærere og pædagoger. Det betyder, at det ikke kun er i undervisningen, at eleverne får glæde af arbejdet med teknologi. Det gør de også i skolens fritidsordning:

- Vi har fået fire dygtige medarbejdere, både lærere og pædagoger, som er blevet "specialister" i undervisningen i teknologiforståelse i indskolingen. Det betyder, at teknologiforståelse også er blevet en del af legen i vores SFO på Egtved Skole, fortæller Tomas Dahl.

 

Udover at både elever og personale bliver skrappe til teknologi, oplever Egtved Skole også en anden positiv effekt af at deltage i forsøget.

- Vi oplever, at eleverne der har været med i projektet ikke er bange for at prøve sig frem, lave fejl og herefter ændre på deres design. Dette pågåmod ser vi ikke på samme måde hos de elever, der ikke har været en del af forsøget, udtaler Tomas Dahl.

Torben Elsig-Pedersen, formand for Børne- og Familieudvalget, glæder sig over de positive resultater af forsøget med teknologiforståelse på Egtved Skole:

- Det er vigtigt, vi udvikler skolens fag og indhold, så eleverne får kompetencer til at begå sig i fremtidens samfund. Teknologiforståelse giver både eleverne en kritisk tilgang til og en forståelse for digitaliseringen. Jeg håber, vi kan bruge skolens gode erfaringer og udbrede teknologiforståelse til flere skoler i Vejle Kommune.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Tomas Dal, afdelingsleder Egtved Skole, TOMDA@vejle.dk, mobil 23 24 42 33
Torben Elsig-Pedersen, formand for Børne- og Familieudvalget, TOREL@vejle.dk, mobil 40 94 57 40