Pressemeddelelse
6. august 2020
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilbud til unge med angst og depression virker

 
 
 
 

Når angst og depression rammer, kan alt være uoverskuelig. Det kan være svært at gennemføre en uddannelse, være på arbejdsmarkedet eller bare at være sammen med vennerne. Vejle Kommune tilbyder derfor igen kurset "Lær at tackle angst og depression" til alle unge mellem 15-25 år i september. 

 
 
 
 
 
 
 
 

Selvhjælpskurset 'LÆR AT TACKLE angst og depression - for unge', har betydelige positive effekter på 15-25-årige, der har angst og depression. Mindre angst, mindre deprimeret, bedre søvn, øget trivsel og bedre livskvalitet er blot nogle af de positive forandringer, som 15-25-årige med angst eller depression kan opnå på forløbet LÆR AT TACKLE angst og depression - for unge. Det viser første del af en ny effektevaluering, der blev offentliggjort af Statens Institut for Folkesundhed i november 2019. 483 unge har deltaget i evalueringen.
 

Det glæder Peder Hummelmose, der er formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Vejle Kommune:
 

"I dag oplever flere og flere unge at være uden for de etablerede fællesskaber. De føler sig ensomme, forkerte og udsatte, og har ingen ligestillede at tale med. Når man er alene med sine tanker, er risikoen for en forværring af den mentale tilstand stor. Derfor giver det god mening at sætte tidligt ind og give de unge mulighed for at få værktøjer til at tackle hverdagens udfordringer og ikke mindst møde jævnaldrene, der har det på samme måde."
 

Hjælp til selvhjælp
Kurset har fokus på hjælp til selvhjælp og er ikke psykiatrisk eller psykologisk behandling. Det handler ligeså meget om at møde ligesindede, som at få de rette værktøjer til at håndtere de psykiske udfordringer der følger med angst og/eller depression. På kurset lærer man blandt andet at tackle symptomer på angst og depression, afslapningsteknikker og klare situationer, der er svære. Alt sammen gode råd til, hvordan de unge får mere energi og overskud til at tackle hverdagen.
 

Undervisningen varetages af to frivillige instruktører, som har personligt kendskab til angst og/eller depression, og som selv kender til at have symptomerne tæt inde på livet. Instruktørerne har gennemført en systematisk uddannelse, som gør dem i stand til at lede kurserne.


Nyt hold i september

Næste kursus begynder den 2. september kl 16.30-19.00. Holdet mødes otte onsdage på Vejle Bibliotek. Find kurset på www.vejle.dk/angstogdepression, hvor du også kan læse mere om tilmelding.Vil du vide mere? Så kom til INFORMATIONSMØDE den 17. august kl 18.30 - 19.15 på Vejle Bibliotek på Willy Sørensens Plads, 7100 Vejle. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig - du møder bare op. Det er også en god idé at tage en forælder, ven eller vejleder med.

 

FAKTA
11,4 % af unge mænd, og 23,1 % af unge kvinder i Vejle Kommune mistrives mentalt. Dvs. omkring 900 unge mænd og 1.700 unge kvinder.
Kilde Sundhedsprofilen


Læs mere om tal og fakta om dårlig mental helbred på www.sst.dk
https://www.sst.dk/da/viden/mental-sundhed/mental-sundhed-blandt-boern-og-unge/tal-og-fakta


Mentalt helbred i Region Syddanmark
Side 117 - 124 i Sundhedsprofilen fra 2017
file:///C:/Users/BEMIK/Downloads/sundhedsprofil%202017%20resultat.pdf

Ex wisi elit. Sit dictum. Auctor porta. Porttitor porta, sit massa. Odio vehicula magna. Sed litora, ut porttitor, libero et.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Peder Hummelmose, formand for Teknisk Udvalg. Mail: pehum@vejle.dk og tlf.: 40 21 02 86
Marianne Neerholt, LÆR-AT-TACKLE-koordinator, Vejle Kommune, mobil 23 74 52 64, manee@vejle.dk