Pressemeddelelse
29. april 2021
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lotte Freudendahl Kjeldsen er ny centerleder i Center for Social Rehabilitering

 
 
 
 

Vejle Kommune har pr. 1. juni 2021 ansat Lotte Freudendahl Kjeldsen som ny centerleder i Center for Social Rehabilitering (CSR).

 
 
 
 
Portræt af Lotte Kjeldsen

Lotte Freudendahl Kjeldsen - den nye centerleder

 
 
 
 

Lotte Freudendahl Kjeldsen er uddannet socialrådgiver, har en diplom i ledelse og kommer med 19 års ledererfaring. Hun har senest været myndighedssouschef i Rådgivning & Visitation under Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune.

 

Social- og psykiatrichef Birthe Vorsum glæder sig til samarbejdet med Lotte Freudendahl Kjeldsen og siger om valget af hende:

- Hun har en bred erfaring fra socialområdet og fra flere kommuner. Hun er samtidig vant til at arbejde inddragende og dialogbaseret - og med en stor samarbejdsflade både kommunalt, regionalt, i NGO-regi og i forhold til pårørende. Og hun er derfor den ideelle kandidat til at stå i spidsen for CSR.

 

Privat bor Lotte Freudendahl Kjeldsen i Gl. Rye med sin mand og har tre sønner.

 

Lotte Freudendahl Kjeldsen tager over efter Gülcan Güven Grud, der skal være voksenchef i Kolding Kommune. 

 

Om Center for Social Rehabilitering (CSR)
CSR er Vejle Kommunes tilbud til borgere, der har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Centrets hovedopgave er at give støtte, hjælp, omsorg og genoptræning til disse borgergrupper og skabe aktivitets- og samværstilbud på cafeer og i aktivitetscentre.

 

CSR har kontakt med ca. 950 borgere og har ansat ca. 150 medarbejdere, som arbejder i teams inden for ADHD/autisme, erhvervet hjerneskadede, spiseforstyrrelser, opsøgende sygepleje, sindslidelse og udviklingshæmning.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Kontakt Birthe Vorsum, social- og psykiatrichef, telefon 29 67 35 85.