Sundhedsministeren har kontaktet Vejle Kommune, fordi hun er interesseret i at høre om de opsøgende sygeplejerskers resultater med at opsøge kommunens allermest sårbare og udsatte borgere: Mennesker med psykiatriske diagnoser, udviklingshandicaps eller misbrugsproblemer, som bliver tilbudt sundhedssamtaler, hvor deres fysiske helbred bliver undersøgt.

Undersøgelser viser, at denne gruppe dør 15-20 år tidligere og er mere syge end andre. Det skyldes selvmord, vold og ulykker, men også at fysiske sygdomme ikke altid opdages, og dermed får borgerne ikke den nødvendige behandling. Overdødeligheden skyldes også, at de udsatte grupper lever mere usundt end gennemsnittet. På den baggrund har politikerne i Vejle Kommune besluttet, at denne målgruppe skal have samme mulighed som andre for et langt og sundt liv - og sat flere initiativer i gang for at gøre noget ved det, bl.a. ansættelsen af opsøgende sygeplejersker, som besøger borgerne i deres hjem eller på byens være- og aktivitetssteder for at tjekke deres helbred.

- Jeg glæder mig til at besøge Vejle og møde medarbejdere i Vejles opsøgende sygeplejeteam. Teamet er et godt eksempel på, hvordan vi kan får sundhedstilbuddene nærmere borgerne - og især de mest sårbare borgere. Jeg forstår også, at Vejle Kommune har et godt samarbejde med almen praksis. Det er rigtig vigtigt, at alle aktører trækker i samme retning til gavn for borgerne, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

I Vejle Kommune glæder de sig over, at ministeren vil høre om deres opsøgende indsats, som har eksisteret siden 2015 og med gode resultater til følge:

- Hvis en depressiv kvinde fortæller, at hun konstant er træt, er det nærliggende at sige, at det skyldes depressionen. Men kan trætheden skyldes noget andet? Skal årsagen i stedet findes i hendes sukkersyge, og måske skal medicinen blot justeres? Krop og sind hænger sammen, og derfor bruger vi i dag sundhedssamtalen som en del af borgerens indsatsplan, siger Birthe Vorsum, social- og psykiatrichef i Vejle Kommune og uddyber:

- Hvor de andre fagpersoner, som målgruppen typisk er i kontakt med, har fokus på den pædagogiske og sociale indsats, så borgeren f.eks. kan få det bedre psykisk, har de opsøgende sygeplejersker fokus på kroppen. For hvis kroppen er forsømt, er det svært at arbejde med det psykiske.

Sundhedssamtalen resulterer i en rapport, som borgeren kan tage med til sin læge eller behandler, og de praktiserende læger er glade for ordningen. Ud fra rapporten kan de se, hvilke sundhedsproblemer borgeren har. Det gør deres tid med borgerne mere effektiv, og de får kontakt til borgere, de ellers har lidt kontakt med. F.eks. henviste en sygeplejerske en borger til lægen, som ud fra rapporten fandt ud af, at borgeren havde søvnapnø. Efter behandlingen blev borgeren mindre psykotisk og fik et mindre alkoholmisbrug.

I 2016 blev der i alt afholdt 356 sundhedssamtaler, hvoraf der i 62 % af samtalerne blev henvist til praktiserende læge, 5 % blev henvist til behandler i lokalpsykiatrien, 11 % til special- og omsorgstandpleje og 13 % til forebyggende sundhedstilbud.