Pressemeddelelse
7. oktober 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fjordenhus, Havneøen og bolig i Brejning vandt Vejle-Prisen

 
 
 
 

Enestående byggeri på havnefronten og et helstøbt og velproportioneret enfamiliehus i Brejning blev sejrherrerne, da Vejle-Prisen 2018 og Borgernes Arkitekturpris blev uddelt i Skyttehushaven mandag 7. oktober.

 
 
 
 

Fjordenhus har vakt opsigt også internationalt og er blandt vinderne af Vejle-Prisen. Herudover er Kirk Kapitals firmadomicil også belønnet med en særlig plakette samt Borgernes Arkitekturpris. Foto: Vejle Kommune

 

Fjordenhus Foto: Vejle Kommune

 
 
 
 

Fjordenhus Foto: Vejle Kommune

 

Fjordenhus Foto: Vejle Kommune

 

Havneøen 8-11 er opført af Kirk Kapital og arkitekterne Arkitema Architects. Etageejendommene vandt også Vejle-Prisen Foto: Arkitema Architects

 

Havneøen 8-11 Foto: Arkitema Architects

 

Havneøen 8-11 Foto: Vejle Kommune

 

Mamrelund 7 i Brejning er et enfamiliehus opført af Tegnestuen Lorenzen. Boligen vandt også Vejle-Prisen Foto: Tegnestuen Lorenzen

 

Mamrelund 7 i Brejning Foto: Tegnestuen Lorenzen

 

Mamrelund 7 i Brejning Foto: Tegnestuen Lorenzen

 

Den er blevet omtalt i både nationale og internationale magasiner, den har været omdrejningspunktet for en Audi reklame, og nu kan den bryste sig af både Vejle-Prisen og Borgernes Arkitekturpris. Der er naturligvis tale om Kirk Kapitals firmadomicil Fjordenhus på Havneøen.

 

Plakette til Fjordenhus

I dommerpanelets begrundelse fremhæves det, at Fjordenhus er et ikonisk værk, som har det ene ben i arkitekturen og det andet ben i kunsten.

Bag det imponerende bygningsværk står kunstneren Olafur Eliason og Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S.

 

Firmadomicilet blev også valgt blandt de fem nominerede til Borgernes Arkitekturpris, som i alt 854 borgere har deltaget i afstemningen af. Udover diplomer for Vejle-Prisen og Borgernes Arkitekturpris modtager Fjordenhus også en plakette til indmuring på bygningen, der kun gives til særlige gode eksempler på arkitektur, der tjener som inspiration til kommunens arkitekturpolitik.

 

Stor variation, men alligevel vellykket helhed

Vejle-Prisen er dog ikke kun uddelt til Fjordenhus. Den er også tildelt etageboligerne på Havneøen 8-11 og boligen på Mamrelund 7 nord for Brejning.

 

Om etageboligerne Havneøen 8-11 lyder skudsmålet bl.a. fra dommerpanelet: "De enkelte bygninger er opført over den samme skabelon, men med stor variation i facaderne. Derfor fremstår de forskellige, men opleves alligevel som en vellykket helhed."

Bag etageboligerne står Arkitema Architects med Kirk Kapital A/S som bygherre.

 

Helstøbt og godt proportioneret bolig

På Mamrelund 7 nord for Brejning sørgede Lars Toustrup-Andersen og Annemette Ravn Elkjær sidste år for at rejse en privatbolig tegnet af Tegnestuen Lorenzen, som har gjort stærkt indtryk på Vejle-Prisens dommerpanel.

Enfamiliehuset fremstår lukket ud mod vejen, men mod vest åbner det sig i næsten hele facadens længde mod terrasse, have og udsigt.

Dommerpanelet kalder boligen for helstøbt, godt proportioneret og med et stærkt arkitektonisk greb.

 

Fakta

  • Vejle-Prisen er en del af Vejle Kommunes arkitekturpolitik og er blevet uddelt siden 1972. Prisen er skabt, fordi Vejle Kommune ønsker at sætte fokus på arkitektonisk kvalitet i nybyggeri, i byrum, parker og pladser, samt i restaurering af gamle bygninger.
  • Afstemning om Borgernes Arkitekturpris foregår en gang om året i september måned, hvor borgerne kan stemme på de nominerede projekter via Vejle Kommunes Facebook, Instagram og hjemmeside.
  • Teknik & Miljø nedsætter en intern Vejle-Pris-gruppe, som sammen med en fagdommer udpeget af Arkitektforeningen udvælger bygninger og anlæg, der er taget i brug året før, præmieringerne finder sted.
  • Det er Byrådet, der på baggrund af Teknisk Udvalgs beslutning tager den endelige beslutning om, hvem der skal præmieres.
  • I år var der nomineret i alt fem projekter til Vejle-Prisen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Mamrelund 7, Brejning:

Bygherre Lars Toustrup Andersen - tlf: 40905229, mvangvej@privat.dk

Arkitekt: Tegnestuen Lorenzen - tlf: 31 31 82 10, al@tegnestuenlorenzen.dk

 

Havneøen 8-11

Bygherre:  Kirk Kapital, Kim Gulstad, CEO, T: +45 30706162, Mail: kg@kirkkapital.dk

Arkitekt: Arkitema Architects Kim Risager, kir@arkitema.dk og Mads Birk-Ellegren, mbn@arkitema.dk

 

Fjordenhus

Bygherre:  Kirk Kapital, Kim Gulstad, CEO, T: +45 30706162, Mail: kg@kirkkapital.dk