Pressemeddelelse
12. marts 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fortællende fotograf får

Vejle Kommunes Kulturpris 2019​

 
 
 
 

Med sin portrætbog "Vestbyens Stemme" fanger fotografen Jonas Normann mennesker og stemning i Vejles gamle arbejderkvarter.    

 
https://www.vejle.dk/borger/vaer-aktiv/oplevelser-og-kultur/kulturpris-2019/

Jonas Normanns fotobog Vestbyens Stemme giver tavse skæbner og et gammelt arbejderkvarter mæle.

 
 
 
 

Der er ingen tekst til billederne i Jonas Normanns fotoværk "Vestbyens Stemme". Men de siger meget. Han iagttager sit nabolag og dets mennesker og lader dem tale uden ord.

For arbejdet med sin bog modtog Jonas Normann tirsdag aften den 12. marts i Spinderihallerne Vejle Kommunes Kulturpris af 1. viceborgmester og kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen (C).

 

Jonas Normann blev indstillet, fordi han med sine udstillinger og sit fotoessay "Vestbyens Stemme" (Byens Forlag 2018) stiller skarpt på kommunen og skildrer en bydel og dens mennesker samt for hans lange arbejde med fotoformidling, der har gjort ham til en bredt anerkendt fotokunstner.

 

"Jeg føler mig godt tilpas i dette skæve og karakterfulde kvarter," siger fotografen selv om sine øjebliksbilleder, der tragisk, rørende og sjovt fortæller om rigtige mennesker i Vejles gamle arbejderkvarter.

 

Jonas Normann besidder evnen til - med farvefilm i sine gamle analoge kameraer - at komme ind under huden på sine medmennesker, og ærligt og loyalt at beskrive det miljø, han lever i.

 

I alt var 24 vidt forskellige kulturaktører fra hele kommunen indstillet til Vejle Kommunes Kulturpris 2019, og vinderen af æren - og 10.000 kroner - Jonas Normann var nomineret prisen sammen med horrorentusiasterne Dystopia og standup-ildsjælen Henrik Rothenbucher.

 

 

Læs mere om Jonas Normann på hans hjemmeside.

Læs mere om Vejle Kommunes Kulturpris på kommunes hjemmeside.

 

Vedhæftede filer

Jonas Normanns fotobog Vestbyens Stemme giver tavse skæbner og et gammelt arbejderkvarter mæle..jpg
Jonas Normann Portræt Foto Byens Forlag.jpeg
 
 
 
 
Kontaktinformation

Kontakt: Kulturkonsulent Thomas Schiødt, mobil: 27 26 19 17, mail: thsch@vejle.dk.