Pressemeddelelse
20. august 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hjælp til unge med angst og depression

 
 
 
 

Unge mellem 15 og 25 år kan igen komme på det gratis kursus "Lær at tackle angst og depression" sidst i september. 

 
 
 
 
 
 
 
 

Oplever du symptomer på angst og depression, fx tristhed, træthed, uro, tankemylder eller nervøsitet? Og har du svært ved at klare uddannelse, arbejde eller at være sammen med andre? Så er kurset måske noget for dig.
 

På kurset får du mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre unge, der har det ligesom dig. De to instruktører har selv angst og depression inde på livet. Begge har taget en instruktøruddannelse gennem Komiteen for Sundhedsoplysning.

 

Næste "Lær at tackle-kursus" starter den 25. september. Det er Ungerådgivningen SPOR18, der står for kurset. Kurset er gratis og varer syv onsdage fra kl. 16.00 - 18.30 og foregår i Ungehuset Værket i Vejle.

Er du nysgerrig efter at høre mere, er der informationsmøde i Foreningernes Hus den 27. august kl. 17 - 18.

Du kan læse mere om kurset, tilmelding og SPOR18's andre tilbud på
www.vejle.dk/spor18.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Marianne Neerholt (Marianne har samtaler, men tjekker jævnligt sin telefon)
SPOR18 - Vejle Kommune
Telefon: +45 23 74 52 64
E-mail: manee@vejle.dk