Pressemeddelelse
26. maj 2017
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Børns trivsel i skole og samfund til debat på Rådhustorvet

 
 
 
 

Folkeskoleelevernes fælles talerør, Fælleselevrådet, og formand for Børne- og Familieudvalget, Dan Skjerning (S), inviterer 30. maj kl. 13.00 indenfor til debat i form af Højlunds Forsamlingshus med udgangspunkt i børns trivsel.

 
 
 
 

Borgere, foreninger og virksomheder er alle velkomne i det store telt på Rådhustorvet i Vejle, når en vigtig debat om en række højaktuelle emner for Vejles børn og unge indledes.

 

Tre emner er valgt til debatten: 'Ensomhed', 'Sociale Medier' og 'Hvad er det gode skoleliv'.

 

I bedste Højlunds Forsamlingshus-stil vil en vært gå rundt blandt publikum med en trådløs mikrofon, og sørge for, at folk kommer til orde, og at der er fremdrift i debatten.

 

Debatten, der har fået titlen 'Stemmeboxen', er åben for alle. Formand for Børne og Familieudvalget, Dan Skjerning (S), m.fl. er inviteret til at deltage i debatten, ligesom de politiske ungdomspartier har fået en invitation.

 

Arrangementet er en del af Vejles Resiliensuge og finder sted tirsdag 30. maj kl. 13.00-13.45 i det store telt på Rådhustorvet i Vejle.

 

Se det samlede program for Uge 22 - Vejles Resiliensuge her.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Charlotte Agerby Schultz, Projektleder, Vejle Kommune, tlf. 23 84 52 24, chasc@vejle.dk