Indstil DIN kandidat til årets frivilligpris 2022

 
 
 
 

Igen i år har mange mennesker i Vejle Kommune ydet en stor og engageret indsats - ganske frivilligt! Dette arbejde anerkender Vejle Kommune i år ved at uddele en pris til en ildsjæl på henholdsvis Voksenområdet og Seniorområdet.

 
 
 
 
Facebookevent-2022-nr1.png

Prisvinderne offentliggøres til frivilligfesten på Frivillig Fredag.

 
 
 
 

Overalt i Vejle Kommune knokler de frivillige og løser mange vigtige opgaver. Kender du en frivillig, der fortjener en anerkendelse og et ekstra skulderklap for sin indsats på det frivillige, sociale område, så send Frivilligrådet dit forslag og skriv, hvorfor personen skal have prisen.

 

Det kan være en, der har gjort en vigtig indsats i bestyrelsen eller foreningen. Måske har vedkommende skaffet flere frivillige eller puljepenge, sat nye initiativer i værk til fx at få isolerede eller ensomme inviteret med til at deltage i aktiviteter - måske endda hjulpet dem til selv at blive frivillige. Begrundelserne kan være mange.

 

Mail din indstilling til Anne Margrethe Walldén, næstformand i Frivilligrådet, e-mail: wallden@mail.dk Husk at begrunde din indstilling. Personer, som tidligere har været indstillet til prisen, må gerne indstilles igen. Frivilligrådet skal have dit forslag senest 26. august 2022.

 

En arbejdsgruppe fra Frivilligrådet gennemgår efter fristens udløb indstillingerne og vælger at nominere et antal personer. Der uddeles én pris af Seniorudvalget og én pris af Voksenudvalget. Voksenudvalgets pris omfatter også ildsjæle inden for det frivillige sociale arbejde på børne- og ungeområdet.

 

De endelige vindere kåres fredag 30. september til den årlige frivilligfest. Udover æren modtager begge prismodtagere et gavekort på 5.000 kr.

Frivilligprisen er med til at synliggøre og øge interessen for at være frivillig inden for det sociale område:

 

- På det samfundsmæssige plan skaber frivilligheden stor værdi, når mennesker helt frivilligt arrangerer ferielejre for udsatte børn, giver lektiehjælp til unge, går ture med de ældre på plejecentrene mv. Derfor er det vigtigt at værdsætte og anerkende den frivillige indsats, så de frivillige også fortsat er motiveret til at gøre en vigtig forskel, siger Lone Myrhøj, formand for Voksenudvalget.

 

- Vi er heldige at have mange frivillige, der overalt i Vejle Kommune gør en stor forskel. Derfor er det vigtigt, at vi kan påskønne og fejre dem med frivilligprisen og den årlige frivilligfest, supplerer Gitte Frederiksen, formand for Seniorudvalget.

De to udvalgsformænd er begge værter ved årets frivilligfest.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Anne Margrethe Walldén, næstformand i Frivilligrådet, telefon 51 72 24 94

Lone Myrhøj, formand for Voksenudvalget, telefon 23 30 81 80

Gitte Frederiksen, formand for Seniorudvalget, telefon 24 42 86 95