Hærvejsprojekt ved Anesminde på vej til realisering

 
 
 
 

I alt ni rådgiverteams er nu udvalgt til at give bud på ombygning af gården Anesminde og etablering af en ny, stor lege- og formidlingshave. Den 23. august vælges de endelige teams til opgaven med at forvandle Anesminde til et samlingssted for Hærvejens brugere, Monumentområdets gæster og Jellings borgere.

 
 
 
 
Nordea-fonden - Hærvej_Visualisering Anesminde lade_EplusNArkitektur.jpg
 
Anesminde_EN.jpg
 
 
 
 
Anesminde - oversigtsplan_EN.jpg
 

I UNESCO området i Jelling finder du de mest imponerende bygningsværker fra vikingetiden. Her hører vi om Danmark for første gang, her begynder kongerækken, her markeres tronskiftet, og her møder vi Gorm, Thyra og Harald.

 

Et samlingssted

Som optakt til udviklingen af gården Anesminde til et samlingssted for både vandrere, cyklister, byens borgere og turister i Monumentområdet har i alt 14 teams budt ind for at komme i betragtning til rådgivningsopgaven med bygning og landskab.

 

Gården Anesminde skal genanvendes og ombygges. Samtidig skal der skabes et stort lege- og formidlingsområde. Udbuddet er således delt op i to opgaver. Ti teams har budt på bygningsdelen, hvoraf fem nu valgt til at arbejde videre med et bud. Fire teams har budt på landskabsdelen, hvoraf alle er valgt til at afgive bud.

 

- Vi har fået nogle virkelige kvalificerede teams ind i prækvalifikationen. Baseret på deres arbejde med lignende projekter er jeg sikker på, vi får nogle spændende og alsidige bud på udviklingen af Anesminde, siger Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune.

 

De i alt ni teams har frem til 12. august til at komme med deres tilbud.

 

Storslået natur og enestående natur- og historieoplevelser

Udviklingen af Anesminde hænger tæt sammen med satsningen på at styrke Hærvejen som destination. I Vejle Kommune tæller satsningen også en udvikling af Hærvejsruten samt realiseringen af de to projekter, Egtvedpigens Verden og Haraldskær Avlsgård. Tilsammen bidrager projekterne til et stort kvalitetsløft af det 50 km lange Hærvejs træk gennem kommunen.

Hærvejsprojekt Vejle er støttet af Nordea-fonden med 45 mio. kr.

 

- Vi havde slet ikke kunnet forvandle Aneminde til et aktiv for de mange brugere uden støtten fra Nordea-fonden. Vi er meget taknemmelige for den velvillighed, fonden har udvist projektet og de øvrige projekter. Sammenlagt får vi skabt en helt unik oplevelse ved, at man i løbet af ca. 16 km på Hærvejen kan bevæge sig fra bronzealderen ved Egtvedpigen, gennem fantastiske istidslandskaber ved Haraldskær og videre til vikingetiden i Jelling. Det er en ret enestående rejse gennem nogle af de største fortællinger i Danmarkshistorien, siger Jens Ejner Christensen.

 

Anesminde klar til indvielse i 2026

De fem rådgiverteams, der er inviteret til at give et bud på ombygningen af gården Anesminde, er:

  • AART, NIRAS
  • Cornelius Vöge Aps, EKJ Rådgivende Ingeniører AS
  • E+N Arkitektur, Henry Berthelsen A/S
  • H+, Henry Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
  • P+P Arkitekter, Fuldendt Rådgivende ingeniører

De fire rådgiverteams, der er inviteret til at give et bud på udviklingen af landskabet, legepladsen, den udendørs formidling og ophold, er:

  • 1:1 Landskab Aps
  • AART, NIRAS, Gründl Haahr Arkitekter Aps
  • Lytt Architecture as, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S
  • Urban Power Aps, Sweco Danmark A/S

Anesminde forventes at stå færdigt i 2026.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune, tlf.: 20 16 32 14

Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune, tlf.: 20 33 94 68