Pressemeddelelse
4. september 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Testpersoner søges til nyt rygestopkoncept

 
 
 
 

Har du lyst til at kvitte røgen? Vejle Kommunes Sundhedsafdeling søger "testere" til et helt nyt rygestopkoncept

 
 
 
 
 
 
 
 

"Vi vil meget gerne have feedback på vores nye rygestopkoncept og søger derfor testpersoner" fortæller Tina Staalsen Wagner, der er rygestopkoordinator i Vejle Kommune.

De tre undervisere på holdet er alle uddannede rygestopinstruktører, men har hver deres sundhedsfaglige baggrund.

"Et af formålene med test-kurset er at undersøge, om deltagernes tilfredshed stiger, når vi har flere undervisere, der kan bidrage med hver deres specialviden og redskaber, f.eks. hvordan du kan tackle rastløshed eller stabiliserer blodsukkeret, så du holder vægten."
 

Som noget nyt får deltagerne oplæg på store hold med op til 40 deltagere og har derefter undervisning i mindre grupper.
 

"Vi vil gerne teste, hvad deltagerne får ud af den undervisningsform. Skaber vi fx en større gejst, når vi er flere sammen om et fælles mål? Lige som til sportsbegivenheder."
 

Vil du være med? Så meld dig til med det samme, og send en SMS med teksten SUND NU til 1910. Eller ring 92 43 29 72, så ringer en rygestopinstruktør tilbage til dig hurtigst muligt. 
 

Det forventes, at du kan deltage hver fredag fra kl 9.30 - 11.30 fra den 25. oktober -  6. december. Dog ikke den 8. november.
 

Læs mere Vejle Kommunes andre gratis rygestoptilbud på www.vejle.dk/rygestop

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Tina Staalsen Wagner, rygestopkoordinator i Vejle Kommune, tlf. 20 53 41 81, e-mail: tstwa@vejle.dk