Nyt bibliotek- og kulturhus skal forbinde natur, by og kultur

 
 
 
 

Indenfor to år åbner et nyt bibliotek- og kulturhus i Vejle. Den ambition rykkede tættere på tirsdag, hvor bedømmelsesudvalget valgte Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architect til at skabe Vejles nye, kulturelle samlingspunkt.

 
 
 
 
Kulturhus - foto 2.PNG

På billedet ses Vejles kommende bibliotek- og kulturhus oplyst ved aftenstid (Illustration: Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects)

 
 
 
 

Om to år åbner et nyt bibliotek- og kulturhus i Vejle. Det skal huse to af byens kulturinstitutioner - nemlig Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole - og være et nyt samlingspunkt for kommunens borgere.

 

Tirsdag den 3. september rykkede det nye bibliotek- og kulturhus tættere på, da et enigt bedømmelsesudvalg valgte den entreprenør, som skal sætte form på byens nye samlingspunkt.

 

Det blev Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects.

 

På forhånd havde udvalget modtaget fem fremragende bud på projektet. Men med Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects får Vejle et bibliotek- og kulturhus med et markant udtryk, der understøtter synergien mellem Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole.

 

Det fortæller Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Dan Arnløv Jørgensen:

 

-       Vi har lavet en vision for det nye bibliotek- og kulturhus, som Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects indfrier med deres bud. Det bliver et fremsynet og imødekommende hus for alle i Vejle Kommune, hvor vi vil skabe Danmarks bedste børnebibliotek og prioritere bæredygtige løsninger - til glæde for alle generationer.

 

Han uddyber hertil:

 

-         Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects bevarer husets oprindelige form, men skaber samtidig nogle særtegn, som to forhøjninger, der gør det mere interessant. Indvendigt er der en god grundform, hvor der skæres igennem huset, hvilket giver os gode muligheder for indretningen og det videre arbejde.

 

Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects' projekt er en gennemgående og stor transformation af bygningen, som samtidig binder husets tre etager sammen.

 

Byggeriet sættes i gang fra februar 2025. Inden da flytter det nuværende bibliotek i midlertidige lokaler på 1. sal i Bryggen, Farveriet i Spinderihallerne og Hjulmagervej 6 i Vinding.

 

Nyt, kulturelt anker for Vejle By
Det nye bibliotek- og kulturhus vil forbinde bymidten med området ved den nye bæredygtige bydel, Ny Rosborg.

 

DGI-huset ligger allerede i området, hvor adskillige mennesker hver dag har deres gang til og fra arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter.

 

Borgmester Jens Ejner Christensen ser et stort potentiale i bibliotek- og kulturhuset, som vil fungere som et nyt anker for Vejle By:

 

-       Jeg glæder mig over valget af projektet fra Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects. Det nye bibliotek- og kulturhus bliver uden tvivl et fyrtårn i Vejle by og et demokratisk samlingssted på kanten til Ny Rosborg. 

 

Det nye bibliotek- og kulturhus vil forventeligt stå klar til at tage imod de første borgere i december 2026.

 

Læs mere om visionen bag det nye bibliotek- og kulturhus

 
 
 
 
Kulturhus - foto 3.PNG
 
 
 
 
Kulturhus - foto 4.PNG
 
 
 
 
Kulturhus - foto 7.PNG
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Dan Arnløv Jørgensen, 1. viceborgmester og formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune, telefon 25 47 35 35

Jens Ejner Christensen, Borgmester i Vejle Kommune, telefon 20 16 32 14