Pressemeddelelse
1. december 2020
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vejle Kommune har ansat ny arbejdsmarkedschef

 
 
 
 

Daniel Bomholt er ansat som ny arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune.

Han er 43 år og kommer fra et job som afdelingsleder i Jobcenter Skanderborg.

 
 
 
 
 
 
 
 

Daniel Bomholt har en baggrund som cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet og Diplom i

Ledelse, og så har han 15 års erfaring inden for beskæftigelsesområdet i forskellige funktioner i statsligt, kommunalt og privat regi - heraf de seneste 9 år som afdelingsleder i henholdsvis Jobcenter Silkeborg og Jobcenter Skanderborg.
 

Sarah Gaarde, direktør for Økonomi & Arbejdsmarked, glæder sig til samarbejdet med den nye arbejdsmarkedschef.

- Jeg er glad for at kunne byde Daniel Bomholt velkommen. Daniel er et talent med god erfaring i rygsækken. Vi får en arbejdsmarkedschef med en faglig og ledelsesmæssig veludbygget værktøjskasse inden for store dele af beskæftigelsesindsatsen, og som er klar til at gå foran og nå nye mål.

- Med nye krav til kommunerne og oveni en coronatid har vi brug for en stærk og nytænkende beskæftigelsesindsats i kommunen. For at det skal lykkes, er det vigtigt, at vores nye arbejdsmarkedschef både har fokus på kerneopgaven og at udvikle vores tværgående samarbejde på alle niveauer, siger Sarah Gaarde.
 

Daniel Bomholt glæder sig til at komme i gang med det nye job.
- Jeg betragter Vejle Kommune som en stærk og veldreven kommune med store ambitioner og mange potentialer på arbejdsmarkedsområdet. Der er rigtig mange spændende tiltag i gang, som jeg sammen med de mange dygtige ledere og medarbejdere glæder mig til at videreudvikle til gavn for både borgere og virksomheder.

- Særligt her under Corona har de mødt andre udfordringer end normalt - og vi skal derfor sætte en endnu stærkere kurs for beskæftigelsesindsatsen i fremtiden, så vi fortsat kan gøre en positiv forskel, understreger Daniel Bomholt.

Daniel Bomholt bor i Hørning og er gift og har tre børn. I sin fritid dyrker han forskellige sportsgrene, spiller guitar og har en trænertjans på Hørning IF U-10, hvor hans yngste søn spiller fodbold.

 


 

 

Vedhæftede filer

daniel 2.jpg
daniel 4.jpg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Sarah Gaarde, direktør for Økonomi & Arbejdsmarked, 20 37 90 12

Daniel Bomholt, ny arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune, tlf. 24 97 86 56