Pressemeddelelse
16. juni 2021
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Skal dit barn have en aktiv sommer?

 
 
 
 

Der er rig mulighed for at holde sig i gang i sommeren, hvor ferieaktiviteter i Vejle Kommune og UngVejle tilbyder alt fra flødebollekurser til Beach Camp og ture for de ældste. 

 
 
 
 
robotworkshop (002).jpg

I år kan børn og unge bruge sommeren på alt fra robotter og bagning til sport. Tilmelding til sommerens ferieaktiviteter og aktiviteter i UngVejle er åben (Foto: Vejle Kommune)

 
 
 
 

Har dit barn en mesterbager gemt i sig? Så kunne det måske være noget at kaste sig over cupcakes, flødeboller eller fondant i de uger af sommerferien, hvor forældrene skal på arbejde.

 

Eller hvad med at bruge kroppen? På Beach Camp får dit barn nogle aktive dage med SUP Boards, Paddle Board-aktiviteter, livredning, førstehjælp og svømning ved stranden, mens der er garanti for at få pulsen op med spark, slag og selvforsvar til koreansk taekwondo.

 

Skal det være lidt anderledes, er der cirkusworkshop og landart. På cirkusworkshoppen kommer børnene til at jonglere med bolde, balancere med tallerkener og øve akrobatik, mens de på landart vil tage på ture ud i skoven for at hente inspiration til at male og tegne.

 

Unge kan vælge alt fra dagsture til design

Har du derimod en teenager, der brænder for bæredygtighed og mode? Så er UngVejles smykke- og designhold måske noget, for her kan man lave smykker, eller hive fars gamle skjorte ud af garderoben og give den nyt liv.

 

Der er også ture for de ældste, som kan tage ud at fotografere, fiske eller et smut til København med andre unge - uanset hvad dit barn er til, er der masser aktiviteter hele sommeren. Nogle er gratis, mens andre koster et beløb.

 

Hvis dit barn går i 0.-7. klasse, kan I læse mere på www.vejle.dk/feriepas. Tilmeld jer senest 

25. juni kl. 12.

 

Hvis dit barn er ældre, kan du læse mere på www.ungvejle.dk/?open=3462. Her er tilmeldingsfristen forskellig fra hold til hold.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Birgit Lykke Jørgensen, Kulturkonsulent, Vejle Kommune, tlf. 2015 8826

Keld Mikkelsen, Souschef UngVejle, Vejle Kommune, tlf. 4030 3008