Pressemeddelelse
10. december 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nu kan du indstille kandidater til Sportsgalla 2020

 
 
 
 

Torsdag den 2. april 2020 fejrer vi traditionen tro idræts- og fritidslivet i Vejle Kommune. Årets Sportsgalla bliver en hyldest til og en anerkendelse af vores dygtige idrætsfolk, trænere og ildsjæle. Fra mandag den 16. december kan du indstille kandidater til "Årets Sportsnavn" og "Vejle Kommunes Idrætspris".

 
 
 
 
 

Sidste år var ca. 100 idrætsudøvere på scenen for at modtage Vejle Kommunes Idrætspris for deres toppræstationer nationalt og internationalt. 

 
 
 
 

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal på scenen, når idræts- og fritidslivet i foreningerne hyldes, med uddeling af en lang række priser til Sportsgalla i Vejle Musikteater. Alle har mulighed for at indstille en eller flere kandidater, der har ydet en ekstraordinær indsats i det forgangne år i de to kategorier "Årets Sportsnavn" og "Vejle Kommunes Idrætspris".

 

Prisen for "Årets Sportsnavn" gives til individualister, hold eller andre personer, der i 2019 har udmærket sig på særlig vis på den danske eller internationale sportsscene. "Vejle Kommunes Idrætspris" gives til idrætsudøvere, der har vundet guld i et nordisk eller nationalt mesterskab - eller vundet en medalje i et internationalt mesterskab.

 

Du kan indstille din kandidat til hhv. "Årets Sportsnavn" og "Vejle Kommunes Idrætspris" fra mandag den 16. december og frem til den 1. februar på www.vejle.dk/sportsgalla

 

Bestil billetter til Sportsgalla fra 2. marts

 

Årets Sportsgalla finder sted torsdag den 2. april 2020 kl. 19.00 i Vejle Musikteater. Dørene åbner kl. 18.30, og alle er inviteret, så kom og få en hyggelig aften, hvor vi hylder fritids- og idrætslivet sammen. Der vil som altid være musik og underholdning. Du kan læse mere om arrangementet på www.vejle.dk/sportsgalla

 

Billetter er tilgængelige fra 2. marts på www.vejlemusikteater.dk.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Morten Vestergaard, event- og markedsføringskonsulent, mail: motve@vejle.dk, tlf: 76 81 30 27