Pressemeddelelse
16. december 2020
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Klimaudvalg giver startskud til nye klimaindsatser: Sættes i værk lige efter nytår

 
 
 
 

De første konkrete indsatser fra Vejle Kommunes nyligt godkendte klimaplan har nu fået grønt lys fra kommunens klimaudvalg.

 
 
 
 
 
 
 
 

På seneste byrådsmøde 9. december blev Vejle Kommunes nye ambitiøse klimaplan endeligt godkendt af byrådet. Kun seks dage senere er de første konkrete klimaindsatser fra planen godkendt og klar til at blive sat i værk.

 

På et møde i Vejle Kommunes klimaudvalg, der har deltagelse af samtlige gruppeformænd i Vejle Byråd, blev det tirsdag besluttet, at en række ambitiøse indsatser allerede igangsættes med start fra det nye år.

 

Indsatserne omhandler strategier og konkrete indsatser på energi-, landbrugs- og transportområdet, ligesom der også er indsatser på byggeområdet og det kommunale indkøbsområde.

 

Fagudvalg skal gøre indsatserne operationelle
Borgmester Jens Ejner Christensen glæder sig over, at der med klimaudvalgets godkendelse er banet vej for, at de enkelte fagudvalg kan give indsatserne konkret indhold med henblik på godkendelse fra byrådet:

 

- Med klimaudvalgets beslutning har vi i dag givet grønt lys for, at de første konkrete indsatser kan sættes i gang allerede fra 2021. Indsatserne skal nu konkretiseres i de enkelte fagudvalg, som bringer dem videre og indarbejder dem, så de er operationelle og lever op til klimaplanens mål, siger Jens Ejner Christensen.

 

Ifølge klimaplanen skal Vejle Kommune reducere sin udledning med 70 procent i 2030 og nå et nettonul i 2050.

 

Indsatser på mange fronter
Med de nye indsatser, som Vejle Kommunes klimaudvalg tirsdag har godkendt, sættes der gang i en bred pallette af indsatser, der hver især påvirker klimaet på forskellig vis.

 

- Rækkevidden af indsatser som vi sætter gang er et vidnesbyrd om, at vi tager arbejdet med at nå vores klimamål alvorligt. Vi sætter handling bag ordene og allerede fra det nye år vil indsatserne komme til at gøre en forskel, siger borgmester Jens Ejner Christensen.

 

Fakta:

Disse indsatser har klimaudvalget godkendt igangsættelse af i 2021:

  • Udarbejdelse af en energiplan, der skal skabe overblik over fremtidig energiforsyning- og behov.
  • Plan udarbejdes for udfasning af private fyr.
  • Igangsætning af dialog med landmænd, biogasselskaber og lokalsamfund om udnyttelse af biogaspotentialet.
  • Etablering af forpligtende partnerskab med landbruget om udtagning af kulstofrig jord, skovrejsning mm.
  • Udarbejdelse af et grønt tillæg til kommunens mobilitetsplan med fokus på hverdagscyklisme, samkørsel, grøn kollektiv trafik mm.
  • Udarbejdelse af en strategi for udbygning af elladestandere bredt i kommunen.
  • Udvikling af et nyt koncept for at indarbejde klima i lokalplaner.
  • Udarbejdelse af manual for bæredygtigt byggeri.
  • Formulering af en ny grøn indkøbspolitik.
 

Vedhæftede filer

Proces for implementering af DK2020-Klimaplanen og igangsættelse af første indsatser
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Steen Gade, formand for Vejle Kommunes Klimaudvalg, tlf. 20 37 80 20
Jens Ejner Christensen, borgmester, tlf. 20 16 32 14
Christoffer Aagaard Melson, Venstre, mobil 61 62 33 03
Martin Sikær, Socialdemokratiet, mobil 24 41 51 59
Kenneth Fredslund, Dansk Folkeparti, mobil 28 72 62 39
Lone Myrhøj, Socialistisk Folkeparti, mobil 23 30 81 80
Dan Arnløv Jørgensen, 1. viceborgmester, De Konservative, mobil 25 47 35 35
Torben Elsig-Pedersen, Radikale Venstre, mobil 40 94 57 40
Anja Daugaard, Liberal Alliance, mobil 21 49 24 96