Oplevelsescenter: Egtvedpigens Verden er et skridt tættere på

 
 
 
 

Rådgiverteams kan frem til 17. juni byde ind på det nye, bæredygtige oplevelsescenter - nemlig Egtvedpigens Verden - og inden sommeren vælges teamet, der skal gøre vision til virkelighed.

 
 
 
 
egtvedpigens-grav-2022-vejlemuseerne-12.jpg
 
 
 
 

For 3500 år siden blev en ung pige begravet tæt på Egtved. Stadig i dag tryllerbinder hun os, for hvem var den unge pige i snoreskørt i gravhøjen?

 

Dét skal et nyt oplevelsescenter, Egtvedpigens Verden, svare på, og den opgave har otte rådgiverteams vist interesse for.

 

Det er sket i en prækvalifikation for udbud af det rådgiverteam, der skal tegne videre på bygning, landskab og formidlingsstationer i området ved gravhøjen. Efter prækvalifikationen går tre rådgiverteams videre til en tilbudsfase.

 

Derfor er man nu et skridt tættere på et oplevelsescenter, og det glæder Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune Dan Arnløv Jørgensen, som fortæller:

 

-       Egtvedpigen er en del af vores fælles kulturarv. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu er et skridt nærmere et nyt, fantastisk oplevelsescenter, Egtvedpigens Verden, hvor vi kombinerer natur, bevægelse og Danmarks historie til glæde for alle - uanset om man er børnefamilie, vandrer på Hærvejen eller fra lokalområdet.

 

De tre rådgiverteams kan sende tilbud ind frem til 17. juni kl. 12. Herefter udvælges ét team, som Vejle Kommune indgår kontrakt med.

 

Bidrag fra fonde og finanslov

Vejlemuseerne har i mere end 10 år arbejdet for at skabe et oplevelsescenter, hvor besøgende kan bevæge sig igennem dét landskab, som Egtvedpigen levede i, og udforske bronzealderens historie.

 

Og dét projekt har flere kunne se en mening i.

 

Siden Vejlemuseerne udstedte en arkitektkonkurrence i 2022, som AART Architects vandt for deres forståelse for landskab, tid og cirkulære materialer, har Egtvedpigens Verden modtaget støtte fra flere sider.

 

Projektet er nemlig støttet af Nordea-fonden og så er den på Finansloven for 2024. Om det siger chef for Vejlemuseerne Flemming Hedegaard:

 

-       Vi er taknemmelige over den støtte, vi har modtaget. Det viser, at flere kan se værdien i et bæredygtigt, interaktivt oplevelsescenter, hvor vi kan lære mere om Egtvedpigens og bronzealderens historie. Vi har derfor høje forventninger til rådgiverne, som alle har erfaring med anlæg af museer, udstilling eller formidling.

 

De tre rådgiverteams, som inviteres til at give et tilbud på oplevelsescentret er:

 

-       Gjørtz Andersen Arkitekter, NIRAS og Urban Lab Nordic

-       Norrøn, Vita Ingenører, 1:1 Landskab og Boltshauser

-       AART architects, Søren Jensen Engineering og Yoke

 

Egtvedpigens Verden skal inspirere lokale og internationale gæster til at dykke ned i historie og kulturarv. Det forventes at kunne tage imod de første gæster i december 2025.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Dan Arnløv Jørgensen, Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune, tlf. 2547 3535

Flemming Hedegaard, Chef for Vejlemuseerne, tlf. 5150 9215