Pressemeddelelse
29. september 2017
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nu har alle mulighed for at indstille en kandidat til Iværksætterprisen 2018

 
 
 
 

I hele oktober har alle mulighed for at indstille deres egen eller andres virksomhed til Iværksætterprisen 2018. Tiltaget skal skabe mere opmærksomhed om iværksætteri, og bidrage til endnu flere iværksættere i Vejle Kommune.

 
 
 
 

Når Iværksætterprisen 2018 uddeles ved Vejle Kommunes nytårskur for erhvervslivet 4. januar, er det udelukkende de kandidater, som bliver indstillet i oktober, der kan dyste om den attraktive pris.

 

-At andre synes man som iværksætter gør det godt og fortjener prisen, er en stor anerkendelse i sig selv. Derfor håber jeg, at rigtig mange vil støtte op om iværksætterne og indstille kandidater til Iværksætterprisen. Og iværksætterne må naturligvis også meget gerne indstille sig selv til prisen, siger Morten Damgaard Nielsen, erhvervschef i Vejle Kommune.

 

www.vejle.dk/iværksætterpris er der i hele oktober åben for indstilling af kandidater til Iværksætterprisen 2018.

 

Iværksætterprisen 2017 gik til Maja Bøgh Vindbjerg, indehaver af NUR DESIGN

 
 
 
 

En hyldest til iværksætterne
Vejle Kommune har en lang tradition for at fokusere på iværksætteri. Iværksættere bidrager til nye arbejdspladser, og skaber dynamik i erhvervslivet og økonomisk vækst i kommunen. Derfor er prisen også en mulighed for at fremhæve de gode iværksætter rollemodeller.

 

-Vejle er kendt for en ambitiøs og stærk iværksætterpolitik og bl.a. derfor findes der mange dygtige og initiativrige iværksættere i lokalområdet. Med Iværksætterprisen hylder vi iværksætteriet og fremhæver de gode rollemodeller. Vi vil gerne være med til at skabe et miljø, hvor endnu flere har lyst til at komme i gang, og hvor vi får flere vækst-iværksættere, siger Morten Damgaard Nielsen.

 

Udvælgelseskriterier
For at komme i betragtning til Iværksætterprisen skal virksomheden opfylde nogle kriterier. I indstillingen lægges der vægt på følgende udvælgelseskriterier:

  • Virksomheden har CVR-nummer i Vejle Kommune og er etableret inden for de sidste 5 år.
  • Virksomheden har præsteret de første gode resultater inden for eksempelvis et eller flere af disse områder: Omsætningsvækst, indtjeningsvækst, medarbejdervækst, produktudvikling og har demonstreret vækstpotentiale.

I bedømmelsen lægges der vægt på en saglig begrundelse, som underbygges af tal og konkrete eksempler.

 

Pris og dommerkomite

En særlig udvalgt dommerkomité skal vurdere og udvælge den endelige vinder af Iværksætterprisen 2018. Dommerkomiteen består af følgende:

  • Morten Damgaard Nielsen, erhvervschef, Vejle kommune
  • Axel Ørum Meier, adm. direktør, Jansson Gruppen A/S (medlem af Vejle Iværksætterfond)
  • Kim Guldberg Petersen, adm. direktør, Ekko Maskiner A/S (medlem af Vejle Iværksætterfond)
  • John Bille, salgsdirektør, MultiMarketing (medlem af Vejle Iværksætterfond)
  • Lena Boel, BOEL Brand & Business (medlem af CONNECT Denmark)


Prisen uddeles af Vejle Kommune i samarbejde med Vejle Iværksætterfond. Vinderen af Iværksætterprisen 2018 får 10.000 kr. fra Vejle Iværksætterfond og et kunstnerisk værk og diplom fra Vejle Kommune. Derudover modtager vinderen et gavekort fra CONNECT Denmark til et Springboard, hvor virksomheden kan få sparring på deres forretningsplan fra et professionelt ekspertpanel.

 

Tidligere prismodtagere

Sidste 3 års vindere er:

  • Iværksætterprisen 2017: NUR Design
  • Iværksætterprisen 2016: Vanilla Chocolatier & Konditori
  • Iværksætterprisen 2015: Wallmob

 

Læs mere og indstil kandidater på www.vejle.dk/iværksætterpris 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Morten Damgaard Nielsen, erhvervschef, Vejle Kommune, 40 33 00 02, modni@vejle.dk

 

Vedhæftede filer

Nytårskur 2017 - Foto - Trine Buxbom (88).jpg
Nytårskur 2017 - Foto - Trine Buxbom (87).jpg
Nytårskur 2017 - Foto - Trine Buxbom (91).jpg