Pressemeddelelse
12. marts 2021
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Smitteudbrud i Vinding – får nu testbil

 
 
 
 

På grund af stigende smitte sender regionen nu en testbil til Vinding-området fredag og lørdag kl. 9-17.

 
 
 
 
 
 
 
 

Styrelsen for Patientsikkerhed har Vejle Kommune om smitteudbrud i Vinding. Smitten ser ud til især at have ramt børnene - ikke mindst de aktive børn, der bruger områderne omkring den lokale idrætsforening.
 

Smitten i Vinding ser især ud til at sprede sig i fritiden, så opfordringen er at blive testet, og at forældrene hjælper børnene til at undgå at blive smittet i fritiden.
 

I øvrigt ligger Vejle Kommune som helhed stabilt i denne uge på en incidens på 147 med 170 nye smittede inden for den seneste uge. Men nu er børnene op til 10 år den største gruppe med 34 nye smittede.

Hvis vi ser på de absolutte tal, så ligger Nørremarken, Vejle Midtby, Søndermarken, Give/Givskud og Bredballe Nord på de øverste pladser.

 

Men i forhold til indbyggertal ligger Vinding nu på en 2. plads med en incidens på 296 og 13 smittede inden for en uge.

På førstepladsen ligger fortsat Nørremarken (376), og på 3. pladsen Søndermarken (295) og derefter Give/Givskud (187) og Bredballe Nord (172).
Både Nørremarken og Søndermarken er faldet pænt i denne uge.

 

Testbil til Vinding fredag og lørdag

På grund af den stigende smitte i Vinding kan borgerne fredag og lørdag få en gratis lyntest i Vindinghallen. De kan blive testet begge dage fra kl. 9-17, og det er med den korte podepind. Husk lyntest er kun for børn over 12 år.

Vil de hellere have en PCR test, så kan de køre til Løget Høj 2 A. Her kan de få en PCR test uden at bestille tid - både fredag, lørdag og søndag kl. 9-17. Og her har været god plads de sidste dage. PCR testen er for børn over 2 år.
 

Læs mere om alle muligheder for test i Vejle og centerbyerne og reglerne for de forskellige test på www.vejle.dk/coronatest

 

Vedhæftede filer

11032021 Coronakort.jpg
11032021 Coronakort.pdf
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Sundhedschef Diana Krogstrup telf. 21 67 49 60