Pressemeddelelse
6. december 2017
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nu uddeles legater til værdigt trængende

 
 
 
 

53 værdigt trængende borgere modtager i disse dage legater fra Vejle Kommunes Legatfond.

 
 
 
 

Igen i år uddeler kommunens legatfond afkastet af sine midler til værdigt trængende borgere. Der er 30.000 kr. at gøre godt med, og det betyder, at de 53 ansøgere, som opfylder betingelserne, kan se frem til at modtage 500 kr. hver i de kommende dage.

 

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) og Viceborgmester Søren Peschardt (S) sidder begge i legatfondens tre mand store bestyrelse, som beslutter hvem der skal tilgodeses. Og den opgave har været ganske enkel i år, da alle ansøgere, som opfylder betingelserne, har kunnet få legatet.

 

I bestyrelsen håber man, at pengene kan gøre en forskel, selvom det ikke er et stort beløb der er tale om. Bestyrelsen sender samtidig en tak til de mennesker der i tidens løb har stiftet de forskellige legater, som siden 2013 har været samlet i Vejle Kommunes Legatfond.

 

Fakta

- I 2013 blev en række legater sammenlagt under Vejle Kommunes Legatfond.

- Det er Vejle Kommunes økonomiudvalg, som udpeger bestyrelsen.

- Bestyrelsesarbejdet i legatfonden er ulønnet.

- Fondens samlede midler er på 1,2 millioner kr., og det er afkastet af dem, der bliver uddelt i form af legater.

- Bestyrelsen har prioriteret at tildele legatet til så mange ansøgere som muligt, fremfor at udbetale større beløb til færre ansøgere.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Søren Peschardt - 51 50 84 63 - sopes@vejle.dk

Jens Ejner Christensen - 20 16 32 14 - jeech@vejle.dk