Nu kan du stemme på din arkitektoniske favorit

 
 
 
 

Otte kandidater er med i kapløbet om at vinde Vejle-prisen. Borgerne kan derfor i de næste ni dage stemme på deres foretrukne kandidat, som kan vinde Borgernes Arkitekturpris.

 
 
 
 
Vejle-Prisen 2020 - Fundersvej.jpg

Der er i år otte nominerede boliger til Borgernes Arkitekturpris. Etageboligerne på Fundersvej har borgerne selv nomineret til Vejle-Prisen.

 
 
 
 

Tre etageboliger, to enfamiliehuse, ungdomsboliger, Politiskolen og et erhvervshus. Disse otte kandidater er i spil i konkurrencen om at vinde Vejle-prisen og Borgernes Arkitekturpris.

 

Vejle-Prisen er Vejle Kommunes arkitekturpris, der siden 1972 er blevet uddelt hvert år i forbindelse med Arkitekturens Dag. Den endelige beslutning om vinderne tager byrådet, som sker på baggrund af Teknisk Udvalgs anbefaling i samarbejde med en fagdommer, der er udpeget af Arkitektforeningen.

Borgernes Arkitekturpris bestemmer borgerne igennem en afstemning, som også uddeles i forbindelse med Arkitekturens dag.

 

Borgerne har nomineret én bygning

De nominerede bygninger til Vejle-prisen 2020 er gode eksempler på ombygninger eller nybyggerier, som er med til at inspirere andre. For at blive nomineret kræver det, at bygningerne skal være taget i brug i 2020.

Det lever alle otte kandidater til Vejle-prisen 2020 op til, og de er: Etageboliger på Fundersvej 6, enfamiliehus på Mindevej 14, Politiskolen på Soldalen 8, enfamiliehus på Sdr. Villavej 29a, ungdomsboliger på Danmarksgade 1, etageboliger & erhverv på Windfelt-Hansens Gade 5-13, etageboliger på Parkvej 16-20 og erhvervsbyggeri på Tabelvej 1. Alle har beliggenhed i Vejle. Den førstenævnte er nomineret af borgerne.

 

Afstemning i 9 dage

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Borgernes Arkitekturpris 2020, fra mandag den 13. september 2021 og frem til den 22. september 2021. For at stemme kan du enten sende en mail til plan@vejle.dk, via Vejle Kommunes hjemmeside, Vejle Kommunes Facebookside eller på Vejle Kommunes Instagram.

 

Hvis du vil læse om bedømmelsesudvalgets beskrivelser af de otte kandidater, kan du finde dem på Vejle Kommunes hjemmeside

 

Vejle-prisen og Borgernes Arkitekturpris 2020 uddeles i forbindelse med Arkitekturens Dag, der i år finder sted mandag den 4 oktober 2021.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation