Camilla Kiib Kristensen har i mange år samarbejdet med patienter og pårørende. Det giver hende et godt indblik i faktorer, som har betydning for vores trivsel efter en hjernepåvirkning:

- Måske er du blevet ramt på nogle færdigheder, som er særligt vigtige for, at lige præcist dit hverdagsliv fungerer. Måske er du midt i en skilsmisse eller bange for at miste jobbet og kan derfor ikke finde den optimisme, der skal bringe dig videre. Eller måske har du tidligere belastninger med dig, som betyder, at du nu har fået endnu mere at slås med og for få kræfter. Vores livsbetingelser får os til at tackle sygdom forskelligt.
 

Mange bliver ramt på deres identitet og selvværdsfølelse, når alvorlig sygdom sætter ind, påpeger Camilla Kiib Kristensen, som uddyber: 

- Det er ekstra svært at blive syg i et samfund, hvor det at kunne stå imod - at være robust - kan blive en forventning. Når man stiller store krav til sig selv og er vant til at indfri dem, kan det være angstprovokerende ikke at kunne de samme ting som før.  Du kan blive i tvivl, om du er god nok, og du kan komme til at kæmpe imod og ikke med den tilstand, som har ramt dig.

Få inspiration til at komme videre

Det kan være svært at komme videre efter en skade i hjernen. Måske optimismen og glæden er væk, og det kan være en proces i sig selv at genfinde dem: 

- Det er vigtigt at få sat ord på forløbet for at få en forståelse af, hvad der er hændt. Ingen ryster svær sygdom af sig uden videre. Men det kan lade sig gøre. Her hjælper det at åbne op, trække på den støtte, man får fra sit netværk, tage hensyn og holde fast i de gode aktiviteter", siger Camilla Kiib.

Samtidig stiller det krav til de professionelle om at levere tilbud og indsatser, der både træner den dårlige arm og hjælper den ramte videre:

- Har vi fokus på den ramte person, med blik for hele hans livssituation, når vi længere sammen.
 

Alle er velkomne til foredraget 'Ramt, men robust' med Camilla Kiib Kristensen. Mød blot op i Sundhedshuset på Vestre Engvej 51B. Vær i god tid, hvis du vil være sikker på en plads.

TEMADAGEN 15. MARTS

På temadagen i Hjerneugen kan du også høre Helle Arndts personlige foredrag om, hvordan småbørnsfamiliens liv blev vendt op og ned på et splitsekund, da hendes mand fik et slagtilfælde. Eller høre mere om hjerneskadetræthed og energiforvaltning.

I Sundhedshusets foyer kan du desuden møde forskellige afdelinger fra Vejle Kommune, patientforeninger, Idræt for alle og privatpraktiserende fysioterapeuter. Alle er velkomne: dig der er ramt, pårørende og fagfolk.
Se hele programmet på www.vejle.dk/hjerneuge


FAKTA OM SYGDOMME OG SKADER I HJERNEN

Så mange lever i dag med sygdomme eller skader i hjernen:
 

• ADHD - cirka 125.000
• Erhvervet hjerneskade - cirka 125.000, heraf 75.000 med apopleksi
• Demens - op mod 85.000, heraf 50.000 med Alzheimer
• Epilepsi - cirka 50.000
• Hydrocephalus (vand i hovedet) - cirka 20.000
• Cerebral parese (spastisk lammelse) - cirka 10.000
• Parkinson - cirka 7.300
   

Der findes ikke tal på, hvor mange der lever med en hjernerystelse, men der registreres flere end 25.000 tilfælde hvert år, og cirka 10% af disse får langvarige følger.
 

Hertil kommer sygdomme og skader i hjernen, som endnu ikke er repræsenteret i netværket HJERNEN I FOKUS, for eksempel sclerose (cirka 14.000) og en række psykiske lidelser.

Kilde www.hjernenifokus.dk

 

Hjerneugen 2022

Hjerneugen er en international kampagneuge, der hvert år ligger i uge 11. I Danmark arrangerer netværket 'Hjernen i Fokus' aktiviteter i hele landet i forbindelse med Hjerneugen. Hjernen i fokus handler om viden om hjernen - alle dens superkræfter og al dens skrøbelighed. Det handler om forskning i hjernen og muligheder for at forebygge, helbrede, forhale og genoptræne. Og det handler om at dele viden, så alle bliver endnu klogere på hjernen.

Læs mere på www.hjernenifokus.dk