Hver nat testes sirenevarslingssystemet uden lyd. Men én gang om året skal systemet også testes med lyd. Siden 1994 er det sket på den første onsdag i maj, der også kaldes for Store Hyledag.

Sirenevarslingssystemet kan umiddelbart virke både omstændeligt og utidssvarende, men sirenerne er fortsat et meget vigtigt redskab for beredskabet.

I dag bruges sirenerne typisk i tilfælde af voldsom røgudvikling fra en brand eller ved udslip af farlige stoffer. På landsplan er der opsat i alt 1.078 sirener i byområder med flere end 1.000 indbyggere, og sirenerne kan høres af cirka 80 procent af befolkningen. I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener. Også hørehæmmede, døve og døvblinde bliver varslet samtidigt med de øvrige borgere, da SMS-varslingssystemet også testes på Store Hyledag.

Når sirenen lyder, skal man gå inden døre og lytte til DR eller TV2. Har man andre mennesker omkring sig, så hold øje med, om de ved, hvordan de skal forholde sig. Der er nemlig særligt én ting, man ikke skal gøre - hverken på Store Hyledag, eller når sirenerne lyder for alvor:

Det er vigtigt, at man ikke ringer 1-1-2, da det kan blokere for livsvigtige opkald. Man bør kun ringe 1-1-2, når man har akut brug for brandvæsen, ambulance eller politi.

Når varslingssystemet afprøves, vil det ske over et par omgange. Først lyder varslingssignalet fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder. Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og falder langsomt. Derefter starter afvarslingssignalet, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang, ensartet tone, som varer 45 sekunder.