Pressemeddelelse
30. oktober 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Godt gang i salget af parcelhusgrunde i Vejle

 
 
 
 

Der er godt gang i byggeriet af nye parcelhuse i Vejle - både de kommunale og de private. Det betyder også, at Vejle Kommune allerede ved udgangen af oktober har solgt lige så mange grunde som i hele 2017 - nemlig 72 parcelhusgrunde.

 
 
 
 
 
 
 
 

Vejle Kommune har i 2018 udbudt nye udstykninger i både Jelling, Skibet, Smidstrup, Vejle (Uhrhøj) og Vinding, og flere grunde i Børkop og Give er på vej.

- Salget går godt, og det er især områderne Vinding, Uhrhøj, Børkop og Skibet, der er populære. Men de mere landlige udstykninger sælger også, fortæller erhvervsguide Mette Harbo Linee. Der har f.eks. lige været otte grunde i udbud i Smidstrup, og de fire grunde er solgt.

Ved nye udbud holder Vejle Kommune "Åben skurvogn", og det tiltrækker altid mange potentielle købere.

- Det var også tilfældet i Smidstrup, og kommentaren fra en af de fremmødte var, at "vi vil ud på landet og bo, hvor der er fred og ro, og det får vi i Smidstrup", fortæller Mette Harbo Linee. Samtidig har f.eks. Smidstrup et godt fasttømret sammenhold blandt beboerne, og den populære byfest i uge 31 er årets højdepunkt. Det appellerer til nye borgere.
 

Vejle Kommune har udstykninger i stort set hele kommunen. Lige p.t. er der godt 100 ledige kommunale grunde på salgslisten. Og hvis der ikke er kommunale grunde i et område, er der typisk private aktører, der udbyder grunde.
 

72 byggegrunde i år
- Jeg er rigtig godt tilfreds med salget, og vi har indtil videre solgt 72 byggegrunde i år, oplyser Mette Harbo Linee. Sidste år landede vi på netop 72 grunde, så vi kommer op på et højere antal i år. Det skyldes selvfølgelig også, at vi har fået flere grunde til salg i attraktive og efterspurgte områder.

- 10 grunde i Skibet har lige været i udbud. Vi fik solgt syv grunde, og der var endda borgere, der havde budt, men som det ikke lykkedes at få drømmegrunden, understreger erhvervsguiden.
De sidste tre grunde sættes til salg i 2. budrunde.

 

Vedhæftede filer

foto af erhvervsguide - salg af byggegrunde.jpg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Erhvervsguide Mette Harbo Linee, tlf. 76 81 15 37